Præstations- og perfekthedskulturen presser mange unge ud i mistrivsel. Elevernes livsduelighed er sat på spil. Det mener blandt andre Niels Rosendal Jensen, Lektor, DPU. Den nye reform sætter elevernes trivsel i fokus.

Af Mette Sabroe Bitsch

20. juni 2017

© iStockphoto.com/filadendron
© iStockphoto.com/filadendron

Aldrig har så mange unge været så veluddannede som i dag. Flere og flere får en ungdomsuddannelse, og flere og flere får en videregående uddannelse.

Alligevel er klicheen om gymnasietiden som de tre bedste år udfordret. For høje sociale og faglige krav er medvirkende årsager til, at flere unge føler sig så pressede, at det går ud over deres trivsel. Det viser flere nye undersøgelser som for eksempel “Stress i gymnasiet, som udkom på Aarhus Universitet tidligere i år.

Som led i bestræbelserne på at støtte op om elevernes trivsel, skal lærere ifølge den nye gymnasiereform mere på banen og i højere grad have fokus på, hvordan deres elever trives. Og ifølge Niels Rosendal Jensen, lektor på DPU, skal lærerne have fokus på elevernes livsduelighed.

“Vi uddanner børn og unge som aldrig før. De er længere tid i uddannelsessystemet, de skal hurtigere igennem og med bedre resultater. Devisen er: hurtigere, højere og stærkere. Men de snævre mål for uddannelse, viden, færdigheder og kompetencer, betyder fravalg af de bredere perspektiver, ikke mindst livsduelighed. Og som vi kan se, har stadig flere unge ondt i livet og svært ved at klare sig i tilværelsen”, siger han.

Akademisering

Han mener, at et stort antal børn og unge har vanskeligt ved at honorere de faglige krav, der stilles i uddannelsessystemet og ifølge hans undersøgelser er en væsentlig årsag en stigende 'akademisering'.

“Med akademisering mener jeg ikke det faglige indholdet. Jeg mener, at eleverne får viden om nogle helt overordnede kompetencer, som er løsrevet fra det fag, de beskæftiget sig med. En tekstanalyse, for eksempel, kommer nemt til at ligne en ligning. Det er metode frem for indhold. Men man kan ikke løsrive metodiske greb fra et egentligt indhold”, forklarer Niels Rosendal Jensen.

Handlekompetencer

Han mener blandt andet, at vi i højere grad bør udvide forståelsen af uddannelse med et klarere blik på at gøre børn og unge gode til at klare sig i livet. Han peger for eksempel på, at gymnasierne i højere grad skal uddanne de unge til livsduelighed. Med livsduelighed mener han, at de unges handlekompetencer skal styrkes.

“Handlekompetencer indebærer, at man lærer at handle kompetent i forskellige sammenhænge, og det kræver viden om samfundet. I min undervisning prøver jeg for eksempel at sætte det faglige ind i en samfundsmæssig sammenhæng. De unge skal forstå rammen, og selvom et fag har en række kompetencemål, så behøver de unge altså ikke nødvendigvis efterstræbe dem alle”, siger Niels Rosendal Jensen. Han mener, at der stilles så mange krav, at de unge mister kontrollen til at handle.

“Jeg tror, at mange unge ikke har fornemmelse af, at de har kontrol over situationen. Og når man ikke kan kontrollere de ydre betingelser, så kan man ikke handle”, forklarer han.

Basal almenviden

Hans undersøgelser viser blandt andet, at mange unge for eksempel har svært ved at tale med i frokostpausen, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

“De mangler simpelthen basal almenviden om nogle helt simple samfundsmæssige forhold. Sådan noget som hvordan det politiske system fungerer, hvordan folketinget er sat sammen, samfundet struktureret og så videre, fortæller Niels Rosendal Jensen.

Dannelse

Ifølge Niels Rosendal Jensen kan årsagen findes i, at dannelse er forsvundet fra vores uddannelseskultur til fordel for snævre målbare kompetencer og færdigheder.

”At tilegne sig et stof er en langsom proces; det kræver ganske enkelt tid. Men vi lever i en tid, hvor vi skal være stærke, effektive, succesfulde. Og heri ser jeg en dobbelthed, idet uddannelse på den ene side skal sikre alle lige muligheder, ligeværd og gensidige anerkendelse; på den anden side finder der en indbyrdes konkurrence blandt eleverne sted, som udgør selve grundstenen i skolens fundament. Det betyder blandt andet, at den moralske indsigt, kreativiteten og solidariteten trækkes ud af ligningen og det til trods for, at der er et stigende behov for at medtænke rimelighed og retfærdighed i global målestok”, forklarer Niels Rosendal Jensen.

Den nye gymnasiereform

§ 28, stk. 2. Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter.

§ 59. For at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø skal institutionen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og eventuelt Studievalg yde bistand til de elever, der har behov herfor. Stk. 2. Institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og om procedurer ved omvalg eller frafald. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1.

Udviklingen af trivselsmåling er sat i gang

Elevernes trivsel i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. Og derfor indføres årlige trivselsmålinger, der giver mulighed for at følge udviklingen i elevernes trivsel på den enkelte skole og på nationalt plan, ligesom i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.

Som led i udviklingen af trivselsmålingen er der etableret en ekspertgruppe med deltagelse af personer, der tilsammen har viden om de gymnasiale uddannelser, viden om måling af elevers trivsel og indsigt i kvantitativ metode og indsamling af data via spørgeskemaer. Ekspertgruppen skal i sommeren 2017 give bud på en endelig spørgeramme.

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017