Silkeborg Gymnasium har i fire år kørt med grundforløb på tre måneder. Fagpræsentationer og orienteringsaftener skal gøre eleverne klar til at vælge studieretning. Erfaringen viser, at korte grundforløb desuden giver faglige og sociale fordele.

Af Mette Sabroe Bitsch

7. april 2017

I dag har studievejlederne nogle seancer med eleverne, men det er først og fremmest mødet med fagene, som er det væsentligste grundlag for, at eleverne kan tage beslutning om studieretning.

Men efter sommerferien, når den nye reform træder i kraft, vil de obligatoriske evalueringssamtaler, som eleverne skal have under grundforløbet, i Silkeborg blive suppleret med en studieretningsorienteringsaften.

For fem år siden besluttede ledelsen på Silkeborg Gymnasium at afprøve muligheden for at skære tre måneder af grundforløbet. Og det har vist sig at være en rigtig god idé. 40 procent af eleverne på Silkeborg Gymnasium vidste nemlig allerede halvvejs i det seks måneder lange grundforløb, hvilken studieretning de ville vælge. Fagpræsentationer har blandt andet være med til at hjælpe eleverne med at træffe det rigtige valg af studieretning.

Afklaring af studieretning

I løbet af de tre måneder, som grundforløbet varer på Silkeborg Gymnasium, prøver eleverne en række fag inden for det samfundsfaglige, det naturvidenskabelige og det sproglige område på et gymnasialt niveau. Derudover kan eleverne selv vælge en række såkaldte fagpræsentationslektioner. Her stifter eleverne kendskab med fag, som de synes er særligt interessante, og som de overvejer at vælge.

“Hvis en elev for eksempel overvejer at blive biotek-elev, så kan eleven prøve nogle lektioner i bioteknologi, og bruge det i sit valg af studieretning. Det synes eleverne er en godt udgangspunkt for at blive afklaret” fortæller uddannelseschef på Silkeborg Gymnasium Brian Krog Christensen.

Efter sommerferien

I dag har studievejlederne nogle seancer med eleverne, men det er først og fremmest mødet med fagene, som er det væsentligste grundlag for, at eleverne kan tage beslutning om studieretning.

Men efter sommerferien, når den nye reform træder i kraft, vil de obligatoriske evalueringssamtaler, som eleverne skal have under grundforløbet, i Silkeborg blive suppleret med en studieretningsorienteringsaften.

“Mange elever har sandsynligvis ikke har haft de indledende samtaler med deres forældre om valg af studieretning, som de i dag har, inden de starter på gymnasiet. Derfor vil vi efter sommerferien invitere forældre og elever til en orienteringsaften om de forskellige studieretninger”, fortæller Brian Krog Christensen.

Elever er klar til valg efter tre måneder

Når eleverne på Silkeborg Gymnasium bliver spurgt, om de gennem grundforløbet føler sig klædt på til at vælge studieretningsforløb, så har det korte grundforløb ikke gjort valget sværere.

“Eleverne føler sig mindst lige så godt rustet til at tage valget efter de tre måneder”, siger Brian Krog Christensen.

Flere af eleverne slappede lidt for meget af

Inden ledelsen på Silkeborg Gymnasium besluttede at afprøve det korte grundforløb oplevede mange lærere, at flere elever faldt af på den og tog den lidt for meget med ro i sidste halvdel af grundforløbet. En betydelig del af eleverne vidste nemlig allerede, at de ønskede at skifte studieretning, da de nåede halvvejs gennem grundforløbet. Og det havde nogle uheldige konsekvenser.

“Vi prioriterer at give eleverne et reelt valg af studieretning. Så hvis nogle elever ønsker at skifte efter grundforløbet, så skal de også have muligheden. Men da vi for fem år siden fandt ud af, at 40 procent af eleverne de sidste tre måneder af deres grundforløb allerede var klar over, at de skulle have andre lærere end dem, der stod og underviste, så gav det anledning til nogle sociale og faglige udfordringer”, fortæller Brian Krog Christensen.

Social og faglig gevinst ved kortere grundforløb

Når eleverne hurtigere tager det endelig valg af studieretning, så giver det blandt andet mulighed for tidligere at danne de rigtige klasser og komme i gang med de sociale ryste-sammen arrangementer som for eksempel hytteture. Det gennemfører eleverne nu i oktober, når de endelige klasser er sat sammen.

“Vurderingen er klart positiv fra både elever og lærere. Eleverne er glade for, at de har længere tid sammen med de klassekammerater, som de skal fortsætte med de kommende år. Og lærere, specielt dem der skal føre elever til eksamen i fag på C-niveau, synes, at det er en stor fordel at have klassen trekvart år frem for et halvt år”, siger Brian Krog Christensen.

Elevernes trivsel

I den seneste tid har flere skoler udtrykt bekymring over, at det vil gå ud over elevernes trivsel, når de nye 1. g’er allerede tre måneder efter skiftet fra grundskole til gymnasium igen skal skifte fra grundforløbsklasse til studieretningsklasse.

På Silkeborg Gymnasium er erfaringerne indtil videre positive. Også for de 40 procent, der vælger at skifte studieretning efter grundforløbet. 94 procent af 1. g'erne svarede, at de enten var meget tilfredse eller tilfredse, da de ved den den seneste halvårsevaluering blev bedt om at give en samlet vurdering af det første halve år på gymnasiet.

“Der er dog en måske ikke uvæsentlig ubekendt, som kan få betydning for den sociale trivsel i fremtiden”, understreger Brian Krog Christensen.

“Politikerne har valgt at fjerne forhåndstilkendegivelsen. Dermed kan vi ikke danne grundforløbsklasser, der består af elever med samme tidlige ønske om studieretningsvalg. Det betyder, at der ikke vil være den grundstamme fra grundforløbsklasserne i de kommende studieretningsklasser, som vi har i dag, hvor 'kun' omkring 40 % af eleverne skifter klasser. Man må forvente, at dette giver lidt flere udfordringer af social og trivselsmæssig karakter. Og det vil vi naturligvis følge tæt”, slutter Brian Krog Christensen.

Brian Krog Christensen er uddannelseschef på Silkeborg Gymnasium. Han har siddet som medlem af reformarbejdsgruppen om grundforløb”, hvis formål var at imødekomme ministeriets anmodning om input til bekendtgørelsen om grundforløbet samt at udarbejde en rækker modeller, der viser, hvordan grundforløbet kan organiseres. Disse målrettes skolernes ledelse som inspirationsmateriale. Brian Krog Christensen har desuden være en del af en tværfaglig læreplansarbejdsgruppe nedsat af undervisningsminister Merete Riisager med det formål at gennemlæse en række udkast til læreplaner med henblik på at bidrage til læreplansarbejdet.

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017