På Egå Ungdoms-Højskole havde lærerne i mange år problemer med elever, der sad og sov de første timer af dagen. Men så rykkede de mødetiden til klokken 10, og alting ændrede sig.

Af Mette Sabroe Bitsch

26. august 2016

© iStockphoto.com/Cathy Yeulet

Ved at ændre mødetid fra otte til ti har Egå Ungdoms-Højskole vendt en nedadgående spiral af dårlig samvittighed og spildte timer til en optur af glade, engagerede elever, der gerne vil lære. For dagens første lektioner har forvandlet sig til behagelige, produktive timer for både lærere og elever.

"Tidligere kunne jeg sige de mest uhyrlige ting mellem klokken otte og ti. Ingen reagerede. Eleverne småsov, stemning var mat, og timerne gik trægt," fortæller Lars Andreassen, som er underviser på Egå Ungdoms-Højskole og initiativtager til sene mødetider.

I dag kunne han ikke forestille sig at vende tilbage til morgenmad klokken halv otte og timestart klokken otte.

"Eleverne er blevet mere sultne fagligt. Så det, jeg tidligere ville have forberedt til en time, er ikke længere nok til at udfylde tiden med." fortæller Lars Andreassen, der oplever, at både dialogen og diskussionen i timerne er blevet meget bedre.

Han mener ikke, at de ulemper, der er ved at få fri senere, overhovedet kan sammenlignes med de problemer, lærerne havde, da vi skulle have de unge op til klokken otte.

"Nu er de klar, imødekommende og topmotiverede fra første time. Jeg må sige, at jeg holder mere af teenagere nu, end jeg gjorde før", siger Lars Andreassen.

Det er ikke viljen

Og det er ikke fordi, lærerne og lederen ikke har prøvet at få presset de unge ind i den døgnrytme, som skoler traditionelt følger.

"Vi har prøvet alt. Både pisk og gulerod. Vi har haft vækkeordninger, vi har banket på dørene klokken syv, ringet til forældre og truet med bortvisning, for blot at nævne nogle af de tiltag, vi har brugt, for at lokke de unge ud af fjerene", fortæller Lars Andreassen.

Men lige lidt hjalp det.

Og det er helt i overensstemmelse med det, der ifølge hjerneforsker Christian Gerlach foregår i en teenagehjerne. Den er nemlig mere risikovillig og mindre modtagelig for straf end hjerner hos børn og voksne. En teenagers konsekvensberegning er så at sige ude af balance.

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017