Teenagere er biologisk set ikke klar til at stå op klokken syv om morgenen og modtage undervisning klokken otte. Det fremgår blandt andet af amerikanske og hollandske studier. Og flere forsøg viser, at det kan have yderst gavnlig effekt på trivsel, læring og karakterer at indføre senere mødetider.

Af Mette Sabroe Bitsch

24. august 2016

© iStockphoto.com/Oktay Ortakcioglu
© iStockphoto.com/Oktay Ortakcioglu

Kunne du tænke dig at starte dagen med et hold friske, udhvilede elever, der veloplagt deltager i undervisningen fra første time? Så skal du måske foreslå din skole at indføre senere mødetider. Forskning og erfaringer fra flere forsøg viser nemlig, at sene mødetider giver gladere, mere koncentrerede og energiske elever, der får mere ud af undervisningen.

Alene ved at flytte mødetiden fra otte til ni kan man øge unge menneskers søvn med op til halvanden time, og det har stor betydning for de unges læring og trivsel.

Døgnrytme og skolen

At firs procent af teenagere er B-mennesker kommer nok ikke bag på mange. Men at de faktisk ikke selv kan gøre for det, kommer måske bag på nogle.

"De unge mennesker er ikke dovne og sløve. Ligegyldigt hvor meget vi kalder og skælder ud, lige lidt hjælper det. De unge kan ikke komme op om morgenen, fordi deres naturlige døgnrytme er at gå senere i seng og stå senere op", forklarer Camilla Kring. Hun er civilingeniør, ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Super Navigators ApS.

Hun har de sidste mange år arbejdet ud fra Till Rönnebergs forskning. Han er professor i kronobiologi på institut for medicinsk psykologi på Ludwig-Maximilans universitet i München. Kronobiologi er studiet i menneskets døgnrytme. Og ifølge hans forskning sker der en markant forskydning i unges døgnrytme, når de rammer puberteten.

Midtpunktet for en teenagers søvn ligger omkring klokken 5.30 om morgenen. Det vil sige, at de på det tidspunkt har sovet halvdelen af det, de skal sove. Og når de skal sove mellem otte og ti timer, så sover de bedst i timerne fra omkring midnat til klokken 10.00.

"Det betyder, at det er utroligt svært for en teenager at stå op klokken syv og være klar til at modtage undervisning klokken otte. Når vi insisterer på en ufravigelig mødetid klokken otte, så smadrer vi simpelthen mange unge menneskers døgnrytme", understreger Camilla Kring.

Det sociale jetlag

Når man ikke lever i overensstemmelse med sin døgnrytme, så lever man i et såkaldt socialt jetlag. Og det har negative konsekvenser for både helbred og indlæring.

"Unge mellem 14-17 år skal have mellem otte og ti timers søvn, men rigtig mange teenagere sover meget mindre", fortæller Michael Rasmussen, der er søvnvejleder og underviser i psykisk arbejdsmiljø.

En undersøgelse fra 2009 viser, at 30-35 procent af de unge sov mindst en time mindre, end de burde. En procentdel, der ifølge Michael Rasmussen er steget yderligere siden da.

Michael Rasmussen forklarer, at vores kognitive formåen afhænger af, at vi får den søvn, vi har behov for. Får vi ikke det, får vi sværere ved at impulsstyre. Det betyder, at vi for eksempel får sværere ved at spise sundt, dyrke motion, omgås andre mennesker og ikke mindst at modtage læring.

Blot en times mindre søvn og de unges fysiske og emotionelle formåen svækkes. Koncentrationen flyder ud, behovet for overspringshandlinger tager til, hukommelsessystemet svækkes og evnen til at lære nedsættes.

"Det er et kæmpe problem for vores samfund, at unge mennesker sidder på deres uddannelsesinstitution og kæmper med deres kognitive formåen skruet ned med 10-40 procent, fordi de ikke har fået nok søvn. Det går enormt meget ud over deres læringsevne", fortæller Michael Rasmussen

Fra ko til kontor

Men hvorfor er det så lige, at vi skal møde klokken otte?

Det skyldes ifølge Camilla Kring, at vi har struktureret vores døgn på traditioner fra den gamle landbrugskultur. Her skulle man tidligt op for at malke køerne og få noget ud af dagens lyse timer.

"Og det gav god mening dengang, men i dag arbejder vi inden døre, isoleret fra dagslyset. I dag er majoriteten af befolkningen B-mennesker, og det skal vi tage hensyn til, når vi indretter vores mødetider," siger Camilla Kring, som mener, at skolen er temmelig reaktionær, når det kommer til fleksible mødetider.

"Når nu de fleste unge peaker mentalt kl 13 om eftermiddagen, skal vi da tilrettelægge skoledagen efter det", siger hun og henviser til, at forskningen på dette områder viser, at senere mødetider faktisk resulterer i mere søvn, flere toppræstationer og bedre livskvalitet hos eleverne.

Søvnstudier

Både i USA og Holland har undersøgelser vist, at unge fik bedre søvn og bedre karakterer, når man flyttede mødetider og eksamenstider til et senere tidspunkt på dagen.

Et amerikansk forsøg påviste for eksempel, at elever, der mødte klokken syv, fik dårligere karakterer, end de elever, der mødte klokken ni. Og i et hollandsk forsøg flyttede man mødetiden fra otte til halv ni. Forsøget viste, at alene den halve time gav de unge mennesker 45 minutters mere søvn. Og det betød, at antallet af elever, der fik mindst otte timers søvn steg fra 16 til 55 procent.

Der er fire faktorer, som påvirker vores døgnrytme

Gener

Vi er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, vi vælger. En døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer.

Alder

Døgnrytmen ændrer sig gennem livet. Stort set alle unge mennesker er B-mennesker. De foretrækker således en døgnrytme, hvor de går senere i seng og står senere op.

Køn

Mænd er mere B end kvinder. Mænd er mest B, når de er 21 år. Kvinder, når de er 19,5 år

Lys

Hovedformålet med vores indre ur er at synkronisere os med jordens rotation om solen. Hvis vi levede og arbejdede uden for ville vi være A-mennesker, viser forsøg. Men i dag lever og arbejder vi inden døre. Vores indre ur er således isoleret fra solens synkroniseringssignalerne, og det har gjort flertallet til B-mennesker.

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017