iBøger® belaster miljøet betydeligt mindre end papirbøger. Det viser et nyt bachelorprojekt.

Af Mette Sabroe Bitsch

11. august 2016

@ Systime a/s
@ Systime a/s

Systimes iBog® har mange læringsmæssige fordele. Nu viser en ny undersøgelse, at iBøger® også har store miljømæssige fordele. Produktion og anvendelse af iBøger® udleder nemlig betydeligt mindre CO2 end papirbøger.

Det koster på miljøkontoen, når man producerer papirbøger. Der skal fældes træer, produceres papir, trykkes bøger, som skal lagres og transporteres rundt til de forskellige læsere. En iBog®, derimod, produceres, distribueres og anvendes digital udelukkende ved hjælp af elektricitet.

Bachelorprojektet har analyseret livscyklussen for henholdsvis en papirbog og en iBog®, og det viser, at en papirbog udleder mere end fem gange så meget CO2 som en iBog®.

Digitale bøger

Det er godt nyt for forlaget Systime, hvis salg af iBøger® er støt stigende. Systime sælger nemlig mere end fire gange så mange iBøger® som papirbøger – til gavn og glæde for både elever og miljø.

"Vi er rigtig glade for undersøgelsens konklusion, for den bekræfter, at vi også miljømæssigt er på rette vej med vores digitale udgivelser og vores digitale produktions-setup", siger Poul Henrik Mikkelsen, Systimes direktør.

Han understreger, at forlaget arbejder på at være så bæredygtigt som muligt og belaste miljøet mindst muligt.

Flere miljømæssige fordele

Faktisk viser undersøgelsen, at iBogen har endnu flere miljømæssige muskler at spille med. For køber du en iBog® til for eksempel matematik, får du ikke blot en digital bog, du får også en række multimediale redskaber. Foruden videoer, interaktive opgaver og tests får du regnemaskine, graftegner og CAS-regner. Redskaber det ville være nødvendigt at producere og købe i fysisk form, hvis man anvender en papirbog. Og det ville alt andet lige belaste miljøet yderligere.

Læs hele bachelorprojektet her

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017