Hanne Leth Andersens forskningsområde er sprogdidaktik og undervisningspædagogik, som hun har udgivet en række artikler og bøger om. Desuden er hun en aktiv samfundsdebattør bl.a. om gymnasieelevers fokus på karakterer. Den 5. og 6. april deltager hun som oplægsholder på Systimes Konference 2016 om ungdomskultur og didaktik. sysTIMES har talt med Hanne Leth Andersen.

Af Mette Sabroe Bitsch

8. februar 2016

1. Hvordan påvirker ungdomskulturen de unges måde at lære på?

Ungdomskulturer er forskellige. Men der er nogle tendenser, som påvirker de unge. Medierne for eksempel. De er oplagte som både redskab og motivation, men også som barriere. For nogle er det lettere at lære med teknologi, simpelthen fordi teknologi er hverdag og ekspertiseområde. Hvis man er dygtig til at bruge computeren og være kreativ med forskellige programmer med lyd, klip og musik, så er det et godt redskab. Hvis man er god til at søge information og forholde sig kritisk til den, så er det en god vej til viden. Hvis man kan lide at chatte og kommunikere, så kan man også få sproglig bevidsthed ad den vej, også på fremmedsprog.

Men computer og smartphones kan også være barrierer for koncentration og kommunikation. Vi kender alle til overspringshandlinger af forskellig art, og det at hjernen vænner sig til hele tiden at blive fodret med nyt input i stedet for selvstændigt at finde nye veje og gå i dybden med nogle ting. Det er bekymrende. Så er det klogt at gå på afvænning.

Jeg mener, at man skal lære med hele sit potentiale, hele sin opmærksomhed og hele sin personlighed. For at lære noget må man være fuldstændigt til stede – også med kroppen. Læring kræver en nærhed, som vi let glemmer, når vi bevæger os rundt i dagens teknologiske samfund. Når vi nu kan foretage os stort set alt på computeren, løber vi en risiko for at blive kulturfjendske og fremmedfjendske. Mennesker har brug for relationelle kompetencer, hvis de skal leve i et samfund.

Man skal bruge det sociale og sine omgivelser, især i kommunikation, men også i grundlæggende forståelse af hvad, der er vigtigt, og herunder hvordan fagene spiller ind i verden. Jeg ser mange unge, der har et stærkt drive for faglig læring, fordi de er engagerede og præget af en etisk grundholdning. De vil gøre en forskel og gøre verden bedre; de vil arbejde for firmaer og organisationer med en etisk agenda; de vil hjælpe de mindre privilegerede og dele ressourcer eller arbejde for klima, energi og bæredygtighed. Man kunne sige at de unge søger mening og tænker problemorienteret, både lokalt og globalt.

2. Hvad skal en underviser overveje, når han eller hun tilrettelægger en læringsprogression?

En underviser skal selvfølgelig overveje mange ting, når vedkommende tilrettelægger en læringsproces. Det er centralt at have viden om, hvor elever tilegner sig fagets elementer, hvad enten det er færdighedsorienteret eller analytisk. Men det er ikke mindre centralt at få afklaret elevernes interesser, forforståelse og antagelser om faget. Derfor er det vigtigt at afklare forventninger gensidigt, når man skal tilrettelægge store og små forløb. Man kan også involvere eleverne som aktører i forberedelsen. De kan finde tekster eller materialer, de kan være med til at formulere problemer og faglige udfordringer. Det skaber bevidsthed om fag, niveau og analysemuligheder.

3. Hvorfor er skriftlighed vigtig?

Skriftlighed giver synlighed og lægger op til præcision i udtryk og ordvalg. På den måde er skriften mere informationsorienteret end talen.

At skrive sine tanker ned gør det lettere at overskue og strukturere dem og at dele dem med andre. Derfor er en skriftlig tekst et rigtig godt samarbejdsredskab. Og arbejdsredskab i det hele taget, for skriften giver tid til refleksion, både over hvad man ved, og hvad man ikke ved, hvordan viden er struktureret, og hvordan den kan formidles.

Når sproget kommer ud som tegn, så har det nogle andre træk. Man har for eksempel overblik over noget mere, ud over at man kan putte billeder og andre effekter på. Sproget får en materialitet og en holdbarhed, så man kan gøre noget andet ved det. Men det er stadig en transportform for tanken. Det er sprog altid. Når tanken kan materialisere sig, så kan vi gøre noget mere med den.

Det er først, når vi får en skriftkultur, at abstraktionen indfinder sig. Et folk uden skriftlighed har ingen abstraktion og et helt andet forhold til udvikling og historie. Når man skal lære noget akademisk – og langt de fleste skolefag lærer man ved at reflektere akademisk abstrakt som et supplement for at lære at forstå verden – så er skriften selvfølgelig et hjælpemiddel, som vi skal tage i brug. Og derfor skal man forstå, hvilke muligheder skriften giver os. Det er der nogle elever, der ikke helt har forstået. De skriver lineært, ligesom de taler. De har ikke indset hvilket potentiale, der ligger i sproget. Det er en kæmpe udviklingsmulighed at få et skriftsprog. Derfor er det vigtigt at lære, at genrerne, den måde vi skriver på, den refleksion, argumentation og analytiske måde vi opbygger teksten på, er et led i at hjælpe eleverne til at bruge det redskab rigtig godt.

4. Hvad kan man bruge fremmedsprogsundervisning til?

Bortset fra at fremmedsprog giver en æstetisk og kulturel indsigt og forståelse, så er fremmedsprog kommunikation. Når man får et, to eller tre nye sprog ud over sit modersmål, så bliver man bevidst om, hvordan forskellige kulturer og mennesker kommunikerer. Der igennem skabes en menneskelig og kulturel bevidsthed, som man bruger i al sin ageren. Hvis man vil beskæftige sig med kommunikation, ledelse, politik, undervisning, forskning – områder, hvor en forståelse for andre mennesker er en grundlæggende forudsætning – så er det vigtigt at kunne fremmedsprog. Man bliver en skarpere tekstlæser, hvis man har lært at læse tekster på fremmedsprog. Og derved får man sat sit eget sprog i relief.

Desuden når man ikke ret langt, hvis man ikke kan læse sine kilder på originalsproget. Det gælder jo inden for alle fag – historiske, litterære, politiske kilder. Vi risikerer at få en sorteret verden og at blive kulturelt og fagligt blinde ved kun at kunne dansk og engelsk.

Så når man nedlægger sprogfag, så svækker man den danske mulighed for at forstå verden. Som seriøs nation skal vi naturligvis forstå vores omverden, og derfor skal der være rigtig mange sprog til stede i vores uddannelsessystem. Men vi kan naturligvis aldrig dække alle sprog. Det er vigtigt, at vi på landsplan gør os klart, hvad vi gerne vil have, og det er jo et politisk spørgsmål at afgøre det.

5. Hvordan evaluerer man elevarbejder, så eleverne lærer de ønskede læringsmål?

Læringsmål opnås forskelligt. Derfor skal læreren involvere den enkelte elev i egne målsætninger og især i egne styrker og svagheder. Det er en stor fordel at bygge på styrkerne, fordi det skaber motivation og dermed udholdenhed til at overkomme svaghederne.

Alle lærer forskelligt samtidig med, at der er en masse fælles mønstre. Det er vigtigt, at lærerne ved hvordan man tilegner sig viden for bedre at kunne forstå den enkelte og bistå i at udvikle sig efter den enkeltes særlige evner og talent. Det handler om læringsstile, men endnu mere om kognitive egenskaber og personlighed. Efter at vi gennem forskningen har lært en masse om det, som mennesker har til fælles – og det er stadig det vigtigste for læreren at kende – så forskes der i dag i, hvordan personligheden indvirker. For eksempel om man er udadvendt eller indadvendt, og hvad det så kan betyde for, om man er bedst til det mundtlige eller det skriftlige og hvordan man kan udvikle begge dele.

Det handler om at finde de læringsstrategier, der passer til en. Nogle lærer bedst ved at have fred og ro og sidde og læse, og andre lærer bedst ved at være i kommunikation med andre.

Det var klart en misforståelse at indføre 12-skalaen som evalueringsform. Den fokuserer på, at eleverne skal leve op til nogle helt eksplicit fastsatte mål. Og kan du aflæse, hvad der skal til, så får du de bedste karakterer. Men derved skader du de dygtigste og mest selvstændige elever. 13-skalaen værdsatte det originale, det exceptionelle og det selvstændige. Den belønnede de elever, der gik ud over pensum og lærte af egen fri lyst. 12-skalaen fremmer ikke forskellighed, fordi målet bliver ens for alle. Men vi er ikke ens. Og vi bliver nødt til at respektere hinanden for, at vi udfylder forskellige roller, at vi har forskellige jobs. Det er ikke finere at være akademiker eller at være meget original eller noget tredje. Der er brug for os alle sammen, og det er en god vision for et samfund med mindre end seks millioner indbyggere.

Fakta

Hanne Leth Andersen er mag. art., ph.d. og rektor for Roskilde Universitet.

Ungdomskultur og didaktik

Hanne Leth Andersen er en af de oplægsholdere, du kan møde på Systimes Konference 2016 Ungdomskultur og didaktik 5. april i Aarhus og 6. april i København. Sidste frist for tilmelding er den 29. marts 2016. Læs mere her

Vi glæder os til at se dig.

ISBN: 978-87-616-6879-0, Copyright forfatterne og Systime A/S 2013-2017